Landgang: Juno Beach

Sektor

  • Området mellem La Rivière og Saint-Aubin-sur Mer (ca. 10 km.)
  • 4 sektorer: LOVE, MIKE og NAN
  • Landgang på MIKE ved Courseulles-sur-Mer og på NAN mellem St. Aubin-sur-Mer og Bernieres-sur-Mer.

Enheder

  • 3. Canadiske Division
  • 2. Panseret Brigade
  • No. 48 Royal Marine Commando

Kl. H

07.45


Opgaver

  • Sikre et ca. 15 km. dybt brohoved og opnå forbindelse med briterne på Sword og Gold Beach
  • Afskære hovedvej N13
  • Indtage lufthavnen ved Carpiquet vest for Caen
  • Deltage i angrebet på Caen

Combined Operations - Commando enheder

Kysten

Kyststrækningen langs både Gold, Juno og Sword Beach var kendetegnet ved små landsbyer og lange rækker af pensionater, hoteller og sommerboliger, hvor bedrestillede franske familier før krigen havde opholdt sig gennem sommermånederne. Sammen med nybyggede bunkers indgik mange feriehuse i det tyske kystforsvar - som således lå tæt ved strandbredden.

Kyststrækningen var altså af en markant anderledes karakter end kysten ved både Utah og Omaha Beach.

Det tyske forsvar ved Juno Beach

Forsvaret af kysten var også på denne strækning en opgave for enheder fra den tyske 716. Division, specielt 736. Regiment. Hertil kom støtte fra diverse artilleri- og antitankenheder. Længere inde i landet nær Caen var enheder fra 21. Panzerdivision stationeret.

Forsvarsanlæggene på dette frontafsnit var blandt de kraftigste, men de var tyndt besat og der manglede fuldstændig dybde i forsvaret. Tyskerne havde således udsigt til en desperat kamp, hvor angriberne måtte stoppes straks de blev landsat, ellers ville de løbe forsvaret over ende.

Planen

Den canadiske angrebsplan fulgte i store træk de britiske angrebsplaner for Sword og Gold. Som de første skulle de amfibiske Sherman kampvogne lande og yde støtte til de efterfølgende angrebskompagnier samt AVRE enhederne (incl. fortropper af ingeniørenheder, der skulle bortsprænge hindringer i vandkanten). Herefter fulgte opfølgeenheder samt commandoenheder.

Juno Beach: Order of battle

MIKE Green MIKE Red NAN Green NAN White NAN Red
7. Brigade (+) 8. Brigade (+)
Commando tropper     No. 48 Royal Marines Commando
Selvkørende artilleri 12. og 13. Artilleriregiment 14. og 19. Artilleriregiment
Reserve bataljoner Canadian Scottish regiments Le Régiment de la Chaudière
Beach Grupper 7. Gruppe (8. bataljon, King's Regiment) 8. Gruppe (5. bataljon, Buckinghamshire Regiment)
Sherman flail tanks B Squadron, 22nd Dragoons
AVRE 26. Squadron, 5. Assault Regiment Royal Engineers 80. Squadron, 5. Assault Regiment Royal Engineers
Close Support Centaur tanks 2. Royal Marine Armoured Support Regiment
Angrebs bataljoner Royal Winnipeg Rifles (Angrebskompagnier B og D)
(Med C kompagniet fra Canadian Scottish på højre flanke)
Regina Rifles (Angrebskompagnier A og B) Queen's Own Rifles North Shore Regiment
Sherman DD tanks A Squadron, 1st Hussars Regiment B Squadron, 1st Hussars Regiment B Squadron, Fort Garry Horse Regiment C Squadron, Fort Garry Horse Regiment
  MIKE Green MIKE Red NAN Green NAN White NAN Red
C kompagniet, Canadian Scottish, havde en særlig opgave. De blev kl. H landsat på yderste højre flanke til højre for Royal Winnipeg Rifles, hvor de skulle angribe et fæstningsanlæg indeholdende bla. en 75 mm kanon, Chateau Vaux og derefter byen Vaux. Opgaven for opfølgeenheden 9. brigade var at rykke frem til og indtage flyvepladsen ved Carpiquet.

Landgangen og de første kampe

Dårligt vejr gav fra start af canadierne problemer og forsinkede operationen. Det betød højere tidevand, som langsomt men sikkert begyndte at skjule de tyske hindringer. En del landgangsfartøjer grundstødte derfor eller blev ødelagt under indsejlingen og ingeniørtropperne fik store problemer med at bortsprænge hindringer og minefælder ud for kysten i fuldt omfang.

I timerne forud for landgangen blev det først besluttet ikke at søsætte de amfibiske Shermankampvogne (DD tanks), men at sejle dem helt ind til kysten. Lidt senere valgte man dog alligevel at søsætte dem. Som følge heraf blev kampvogne forsinkede og i flere tilfælde landede infanteriet før kampvogne. Endnu værre blev det, at både luft- og flådebombardementet var uhyggeligt upræcist. Infanteristerne i de første bølger blev derfor flere steder mødt af yderst kampklare tyskere i ubeskadigede forsvarsstillinger.

Endelig betød forsinkelsen, at de efterfølgende landgangsbølger hobede sig op på stranden. Trafikkaos hindrede den efterfølgende fremrykning næsten ligeså meget som det tyske forsvar.

Juno Beach blev den af de britiske landgangsområder, der bød invasionsstyrken på de største problemer. Tabstallene i de første angrebsbølger var stort set lige så høje som på Omaha Beach. Forskellen mellem Juno og Omaha var, at canadierne hurtigere brød gennem det tyske kystforsvar og ud på forholdsvist åbent terræn.

7. Brigade: MIKE Green og MIKE Red

Da C kompagniet, Canadian Scottish, landede fandt de hurtigt ud af deres første angrebsmål, 75 mm kanonen, var ødelagt af det forudgående bombardement, hvorefter de hurtigt fortsatte mod Vaux og videre derfra. Resten af bataljonen fra Canadian Scottish, 7. brigades reserve, gik i land omkring kl. 09.00. I løbet af formiddagen måtte bataljonen kortvarigt give støtte til The Winnipegs, men da dagen ebbede ud var bataljonen nåede frem til Pierrepont.

The Winnipegs landede på MIKE Green uden støtte fra De amfibiske Sherman kampvogne AVRE enhederne og specielt B kompagniet blev ilde tilredt. Men da kampvognene ankom nedkæmpede de en efter en de tyske bunkers. Mens kampene stod på omkring stranden blev reservekompagnierne A og C landsat. De passerede D kompagniet, der kæmpede nær Graye-sur-Mer og forsatte ind i landet. Undervejs opstod der problemer nær St. Croix-sur-Mer, hvorfor assistance fra The Canadian Scottish var påkrævet. Om eftermiddagen kunne The Winnipegs gå i stilling i og omkring byen Creully vest for Pierrepont.

Landgangen var i øvrigt præget af problemer med at få ryddet stranden for hindringer og få ryddet indfaldsveje for de større køretøjer. På MIKE Red skred en AVRE kampvogn, med Bill Dunn som kører, fra 26th Assault Squadron i en fordybning, hvorefter en Interimistisk bro blev bygget henover kampvognen - læs Bill Dunn's historie her. Denne episode forsinkede fremrykningen, hvorfor mandskab og materiel begyndte at hobe sig op på stranden. Da 12. Artilleriregiments selvkørende haubitsere landede kl. 09.00 gik batterierne derfor i stilling på stranden og begyndte at give tropperne ildstøtte derfra.

Centauer kampvognene havde ikke meget at gøre, bortset fra ihvertfald en episode, hvor en tysk stilling, der bremsede The Winnipegs, blev bragt til tavshed.

7. Brigade: NAN Green

DD kampvogne kom her ind først og kunne give Regina Rifles uvurderlig støtte. A kompagniet kom i voldsom krydsild fra en tysk 75 mm og tysk 88 mm kanon, men direkte skydning fra Sherman kampvogne ødelagde de tyske stillinger. A og B kompagniet nedkæmpede efterfølgende modstanden i Courseulles og begyndte at bevæge sig ind i landet. Men en gruppe tyskere havde sneget sig tilbage gennem netværket af tunneler og skyttegrave, så A kompagniet måtte tilbage igen.

C kompagniet kom relativt nemt i land, mens D kompagniet led betydelige tab, da flere landgangsfartøjer blev ødelagt af hindringer i vandet. Kun 49 mand nåede i land.

AVRE enhederne fik her hurtigt ryddet indfaldsveje, så blandt andet det efterfølgende artilleri, 13. artilleriregiment, kunne komme i land og gå i stilling syd for Courseulles.

Kl. 17.00 var Regina Rifles nået til Reviers og kl. 20.00 var Fontaine-Henry og Le Fresne-Camilly på canadiske hænder.

8. Brigade: NAN White

Der kom uorden i formationerne under indsejlingen og KL H blev udskudt i 10 minutter. Dette betød lidt højere tidevand, og landgangsfartøjerne måtte derfor sejle mellem forhindringerne på stranden og sætte styrkerne af i stedet for at landsætte dem foran forhindringerne. Sherman DD kampvognene fra eskadron B og C, Fort Garry Horse, blev sejlet næsten til stranden og kun gik tabt. Men det højere tidevand betød også en smallere stribe strand og dermed en ophobning af mænd og maskiner, der vanskeliggjorde kampvognenes støtte til infanteriet - især på NAN White, hvor infanterister fra Queens Own Rifles skulle angribe.

AVRE enhederne ankom på stranden samtidig med infanteriet. Trods vanskeligheder lykkedes det at få lagt en bro over kystmuren, og at få lagt faskiner i flere pansergrave. AVRE kampvogne med Petard morterer kom ligeledes i brug mod beton forhindringer og Sherman Crabs ryddede minefelter.

De to angrebskompagnier fra Queens Own Rifles landende kl. 08.15. A kompagniet blev landsat vest for Bernieres-sur-Mer og kom forholdsvist hurtigt væk fra stranden. B kompagniet landede nærmest foran WN28 og mødte hård modstand med store tab til følge. Det lykkedes at omgå de tyske stillinger og nedkæmpe dem. Kl. 08.30 ankom 2. bølge med C og D kompagnierne, som begyndte at trænge ind gennem byen.

8. brigades reservebataljon,Le Régiment de la Chaudière, ankom 45 minutter efter 1. bølge på NAN White ved Bernieres-sur-Mer, men var tvunget til at blive på stranden under voldsom artilleri- og morterbeskydning, da den tyske modstand endnu ikke var helt nedkæmpet. Efter 1 time kunne de påbegynde forskydning mod deres mål: Beny-sur-Mer med støtte fra A eskadronen fra Fort Garry House . A eskadronen bestod af almindelige Sherman kampvogne og blevet landsat direkte på stranden nogenlunde samtidig med Le Régiment de la Chaudière.

8. Brigade: NAN Red

Også på NAN Red kom de fleste Sherman DD kampvogne fra B og C eskadronen, Fort Garry Horse Regiment, sikkert i land. AVRE enheder havde lidt mindre succes på dette afsnit, men beviste alligevel deres værd. North Shore Regiment satte foden på fransk lige efter AVRE enhederne ca. kl. 08.10. A kompagniet landede vest for St. Aubin-sur-Mer og kom relativt hurtigt væk fra stranden. Kl. lidt i 10 kunne de melde, at de havde nedkæmpet den tyske modstand i deres sektor. B kompagniet landede midt i WN 27, som gav dem store problemer  - til langt op af dagen. 2. bølge med C og D kompagnierne landede kl. 08.50 og begyndte straks at rykke ind i landet.

Kl. 09.00 påbegyndte commandosoldaterne fra No 48 Royal Marine Commando deres landgang øst for North Shore Regiment. Commandosoldaterne blev sejlet ind med 6 af de større Landing Craft Infantry (LCI) - en trop på ca. 75 mand på hver, og det var måske en fejl, da alene skibenes størrelse gjorde dem mindre manøvredygtige (på dette tidspunkt af landsætningen var der endnu ikke ryddet indsejlingskorridorer) og mere udsatte for beskydning. En LCI ramte en forhindring og kunne ikke nå land og en anden LCI blev ramt af artilleri. Det lykkedes nogle commandosoldater at svømme i land, mens andre igen blev overført til andre fartøjer - LCT - og sejlet ind. Det ændrede dog ikke på, at tabstallene var høje.

Det var en noget reduceret commandoenhed, der kl. 10.30 kunne påbegynde deres opgave med at forskyde mod Langrune-sur-Mer for derefter at linke op med enheder fra Sword Beach.

 

Den tyske 21. Panzerdivision modangreb ved Juno Beach

21. Panzerdivision, hvis mandskab havde udmærket sig i kampene i Afrika, var stationeret i området nord for Caen og kunne have givet både canadierne på Juno Beach og englænderne på Sword Beach store problemer. Men en indviklet tysk kommandovej forhindrede chefen for divisionen i at indsætte sine soldater i tide. Først over middag fik han den endelige ordre - og da var det i princippet for sent. Det lykkedes enkelte enheder at nå kysten ved Luc-sur-Mer, men de måtte trække sig tilbage igen om aftenen den 6. juni.

 

Juno Beach: Situationen ved dagens slutning

Ved slutningen af D-dag havde canadierne opnået kun en del af deres primære mål. Tropperne lå stærkt langs en linje mellem Creully, Pierrepont og Colomby-sur-Thaon, ca. 8 kilometer inde i landet, og enheder fra den 7. brigade havde linket op med briterne fra Gold nær Creully.

Mod øst lykkedes det dog ikke for commandoenhederne at få få kontakt med tropperne fra Sword Beach på grund af modangrebet fra det 192. Panzer Grenadier Regiment, som lykkedes med at nå helt frem til området mellem Lion-sur-Mer og Luc-sur-Mer. Fremstødet havde dog kun ringe effekt, da de måtte trække sig tilbage igen.

Desværre lykkedes det heller ikke at rykke helt frem Caen-Carpiquet flyveplads, som var et af dagens vigtigste mål. Der skulle gå næsten en måned og særdeles bitre kampe med tyske SS enheder, før det lykkedes canadierne at indtage flyvepladsen i begyndelsen af juli.

Ved midnatstid var mere end 2o.000 canadiske soldater landsat sammen med mere end 3.200 køretøjer og 2.500 tons materiel. Tabstallet nåede op på mere end 1.200 døde og sårede.

 

Mere info



Generelt om Operation Overlord og D-dag

“It’s not me who can’t keep a secret. It’s the people I tell that can’t.”

— Abraham Lincoln