Tidslinje for D-dag

D-dag: time for time

Tidslinjen nedenfor angiver de væsentligste begivenheder indenfor de første 24 timer. Invasionen var nøje planlagt og fulgte en stram tidsplan. Selv små afvigelser fra tidsplanen kunne få dramatisk betydning for de efterfølgende deloperationer.

De skitserede begivenheder er angivet med der faktiske tid - som altså ikke nødvendigvis er den planlagte.

På vej mod Omaha Beach
På vej mod Omaha Beach

Kl. 00.10

Kl. 00.10

 Britiske luftlandsætninger 

Første allierede soldat (stifinder fra faldskærmsenhederne) sætter fod på fransk jord.

Kl. 00.16

Kl. 00.16

 Britiske luftlandsætninger 

  • Engelske svævefly med en angrebsstyrke på ca. 180 mand under ledelse af Major John Howard lander nær Pegasus Bridge og Horsa Bridge nogle 100 meter derfra.
  • Kl. 00.35 har styrken erobret begge broer.
  • Café Gondrée ved Pegasus Bridge bliver det første befriet franske hus.
  • Løjtnant Den Brotheridge bliver den første allierede soldat dræbt i kamp på D-dag.

Kl. 00.50

 Britiske luftlandsætninger 

Nedkastningen af enheder fra den luftbårne engelske 6. division begynder

Kl. 01.00 – 02.00

 Amerikanske luftlandsætninger 

Mod vest begynder nedkastningen af enheder fra de luftbårne amerikanske divisioner 101st samt 82nd.

 Britiske luftlandsætninger 

Mod øst begynder nedkastningen af enheder fra 6. britiske luftbårne division.

Kl. 01.11

 Den tyske reaktion 

Den tyske General Erich Marcks, divisionschef 716. Division i Caen, modtager de første meldinger om landsætning af fjendtlige faldskærmstropper. Han rapporterer videre.

I de følgende timer hersker der tvivl blandt de øverste tyske chefer, om hvorvidt de fortsat spredte meldinger om fjendtlig aktivitet er tegn på en egentlig invasion. 

De fleste tyske enheder i Normandiet sættes dog i alarmberedskab.

Kl. 01.20

 Den allierede flåde 

De store transportskibe i Kanalen begynder at søsætte de mindre landgangsbåde.

Kl. 01.30

 Britiske område for luftlandsætninger 

Enheder fra 9. Parachute Battalion, 6. Airborne Division, begynder at samles øst for Merville battery. På grund af spredt nedkastning er styrken kun på 150 ud af en planlagt styrke på 600 mand.

Kl. 01.55

De første bombefly letter fra England med kurs mod Normandiet.

Kl. 02.40

Feltmarskal von Rundstedt – øverstbefaldende for de tyske styrker i Frankrig – modtager rapporter om kampe i Normandiet, men er stadig overbevist om, at den egentlige invasion vil komme i Pas-de-Calais området.

Kl. 03.00 – 04.00

Kl. 03.00 – 04.00

Soldater der skal lede angrebet på kysten begynder at gå ombord i deres landgangsfartøjer.

Kl. 03.35

Kl. 03.35

Enheder fra den engelske 6. luftbårne divisions hovedkvarter lander nord for Ranville.

Kl. 04.00

Kl. 04.00

Enheder fra 3. Bataljon, 505. Faldskærmsregiment indtager Sainte-Mère-Eglise, der bliver den første større befriede by i Normandiet.

Kl. 04.30

To X-class mini ubåde, X20 and X23, hver med besætning på 5 mand og som har ligget neddykket ud for Normandiets kyst i to dage, dukker op til overfladen og hæver et 18 fod højt teleskop udstyret med lys og radiosender. Ubådene ligger på flankerne af den britiske og canadiske angrebsstyrke og skal guide landgangsfartøjerne mod land.

Kl. 04.45

Oberstløjtnant Terence Otway affyrer lysraket som signal til flåden om, at hans stærkt reducerede styrke af engelske faldskærmstropper har indtaget Merville Batteriet.

Kl. 05.00 og frem til landsætningen

De allierede luftstyrker begynder deres luftbombardement af de tyske forsvarsstillinger omkring de planlagte landgangssteder. Særligt ved Omaha Beach er effekten på de tyske forsvarsanlæg begrænset.

Kl. 05.00 og frem mod landsætningen

De allierede flådestyrker begynder deres bombardement af de tyske forsvarsstillinger omkring de planlagte landgangssteder. Tysk artilleri svarer igen.

Kl. 05.37

Det tyske kystbatteri ved Longues-sur-Mer indleder beskydning af de amerikanske flådestyrker ud for Omaha Beach. Amerikanske krigsskibe, blandt andet Arkansas, svarer igen.

Kl. 06.00

Kl. 06.00

Bombardementer af kyststrækningen langs de amerikanske landgangssteder fortsætter. Kl. H-30: De første angrebsbølger med kampvogne, infanteri og ingeniørsoldater er på vej ind mod Omaha og Utah Beach.  Kl. H-15: De tyske stillinger beskydes med raketter affyret fra specialbyggede landgangsfartøjer på vej mod kysten.

Kl. 06.15

Kl. 06.15

Landgangsfartøjer med de første angrebsbølger med kampvogne, infanteri og ingeniørsoldater bevæger sig mod de britiske/canadiske strande Sword, Juno og Gold.  Bombardementet af kysten fortsætter, og som de forreste landgangsfartøjer nærmere sig kysten påbegyndes også her beskydning af landgangsstederne med missiler affyret fra specialbyggede landgangsfartøjer. Også feltartilleri ombord på landgangsfartøjer i de efterfølgende angrebsbølger beskyder kysten.

Kl. 06.30

Kl. H på Omaha Beach og Utah Beach. 1. og 29. US Division lander på Omaha Beach – 4. US Division lander på Utah Beach.

Kl. 07.10

225 rangere fra 2. rangerbataljon angriber fra søsiden det tyske kanonbatteri beliggende højt på et klippefremspringet ved Pointe-du-Hoc.

Kl. 07.25

 SWORD Beach 

Klokken H på Sword Beach hvor det er 3. Britiske Division med angrebskompagnier fra 2. bataljon East Yorkshire og 1. bataljon South Lancashire, der indleder angrebet.

 GOLD Beach 

Klokken H på Gold Beach. Enheder fra 50. Britiske Division med angrebskompagnier fra 4 bataljoner og med støtte fra de specialiserede AVRE enheder og amfibiske Sherman kampvogne leder angrebet på Gold Beach.

Kl. 07.35

Kl. 07.35

 JUNO Beach 

Klokken H for Juno Beach. Enheder fra 3. Canadiske Division med støtte fra de specialiserede AVRE enheder og amfibiske Sherman kampvogne leder angrebet på Juno Beach.

Kl. 08.00 – 08.30

 SWORD Beach 

På den østlige flanke lander først enheder fra No 4 Commando, der skal rykke mod Quistreham.

På den vestlige flanke lander efterfølgende No 41 Commando Royal Marines. De skal søge mod Lion-sur-Mer og linke op med No 48 Commando Royal Marines, der landsættes på Juno Beach nær St. Aubin-sur-Mer.

Kl. 08.30

 GOLD Beach 

Royal Marine Commando No47 landsættes på Gold Beach. Deres opgave: at forskyde mod og indtage den lille havneby Port-en-Bessin, der skal fungere som olieindskibningshavn.

Kl. 09.00

 JUNO Beach 

Commandosoldaterne fra No 48 Royal Marine Commando starter deres landgang på den østlige flanke af Juno Beach ved At. Aubin-sur. De skal linke op med No 41 Royal Marine Commando fra Sword Beach.

Kl. 09.00

Først nu vækkes Hitler, hvorefter han modtager en briefing om situationen.

Kl. 09.13

Styrkerne på Omaha Beach er stærkt trængte. General Bradley indsætter forstærkninger.

Kl. 09.17

General Eisenhower udsender pressemeddelelse om invasionen. Pointe-du-Hoc er på amerikanske hænder.

Kl. 09.30

 SWORD Beach 

På Sword Beach erobrer De Frie Franske styrker under ledelse af Philippe Kieffer casinobygningen i Riva-Bella.

Hermanville bag Sword Beach befries.

 JUNO Beach 

Bernières-sur-Mer ved Juno Beach er befriet.

 GOLD Beach 

På begge flanker af invasionsområdet, ved Asnelle og La Reviere, møder briterne hård modstand. På King Green i midten har Green Howards lettere ved at starte fremrykning mod Ver-sur-Mer og Crepon.

 OMAHA Beach 

På Omaha Beach lykkes det små grupper af soldater at kæmpe sig væk fra stranden og ind mod land.

 

Kl. 09.45

 UTAH Beach 

Al modstand på Utah Beach nedkæmpet.

Kl. 10.00

Rommel tager afsted mod Normandiet efter at have været hjemme i Tyskland for at besøge familien. Han ankommer til sit hovedkvarter kl. 21.00 efter 800 km. i bil.

Kl. 10.00

General Marcks gør 21. Panzer Division, der er stationeret omkring Caen, klar til modangreb.

Kl. 10.00

Ud for Omaha Beach sejler destroyere tættere på kysten for at kunne beskyde de tyske stillinger direkte.

Kl. 11.00

 SWORD Beach 

Opfølgeenheden 185. brigade starter deres fremrykning mod Caen, men hæmmes af trafikale udfordringer.

Kl. 12.00

Churchill taler i the House of Commons: “I have to announce to the Chamber that the first series of mass landings on the European continent have begun; and most batteries along the coast have been taken. Everything is running according to plan.”

Kl. 12.00

Enheder fra 2. bataljon, 8. regiment bevæger sig ad Exitroad no. 1 fra Utah Beach og mødes ved Poupeville med luftlandsatte enheder fra 101. luftbårne division.

Kl. 13.00

 Britiske luftlandsætninger 

Engelske commandosoldater fra No. 6 Commando under ledelse af Lord Lovat og med musikalsk støtte fra Piper Bill Millin møders med Major Howard og hans faldskærmssoldater ved Pegasus Bridge.

Kl. 13.30

På Omaha Beach rykker enhederne i visse sektorer nu ind i baglandet. B kompagniet i 1. bataljon Suffolk Regimentet indtager Morris batteriet med sine 3 kanoner ved Colleville-sur-Orne.

Kl. 14.30

Støttepunkt WN62 på Omaha Beach, Easy Red, er nedkæmpet. Exit E3 mod byen Colleville-sur-Mer er åben. Enheder fra den tyske 21. Panzer Division ved Caen rykker frem mod kysten.

Kl. 15.30

Hitler har frigivet 12.SS Hitlerjugend Division syd for Rouen og Panzer Lehr nær Chartres. De er nu til disposition for det tyske modangreb.

Fra Kl. 16.00

General Marcks og hans 21. Panzer Division begynder modangreb mod de britiske og canadiske styrker i området omkring Périers-sur-le-Dan.

Mere info


Generelt om Operation Overlord og D-dag

“We will accept nothing less than full Victory! Good luck! And let us beseech the blessing of Almighty God upon this great and noble undertaking.”

— General Dwight D. Eisenhower, Fra “Message to troops before the Normandy landings”, juni 1944