De væbnede styrker bruger ofte kodenavne til at henvise til militære operationer. Operation Overlord var kodenavnet for den allierede invasion af Nordvesteuropa. Operation Overlord begyndte den 6. juni 1944 (D-dag) og fortsatte, indtil de allierede styrker krydsede Seinen den 19. august 1944.

Operation Neptun var angrebsfasen af Operation Overlord og involverede transporten af mænd og materiel over kanalen og endelig landsætningen af tropperne på Normandiets strande. Den begyndte den 6. juni 1944 (D-dag) og sluttede den 30. juni 1944. På det tidspunkt havde de allierede etableret et solidt fodfæste i Normandiet.

Beslutningen om at gennemføre en invasion på det europæiske kontinent blev truffet på et møde i januar 1943 i byen Casablanca mellem præsident Roosevelt og premiereminister Churchill. Her sammensatte man også COSSAC (Chief of Staff to the Supreme Allied Commander), der skulle undersøge mulighederne for en landsætning med det formål at befri Vesteuropa. Den britiske Generalløjtnant F. E. Morgan blev udpeget som chef.

Efter Quebeckonferencen i august 1943 blev amerikanerne og englænderne enige om 1. maj 1944 og Normandiet som tid og sted for landgangen. Det blev også besluttet at udpege en amerikaner som øverstbefalende, en englænder som næstkommanderende og tre englændere som chefer for hær-, luft- og flådestyrker. I december 1943 blev General Eisenhower udpeget som chef for hovedkvarteret SHAEF -Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force - der skulle stå for den samlede planlægning og udførelse af Operation Overlord og den fortsatte krigsindsats for at befri Vesteuropa.

Hurtigt fandt man ud af, at der var for få styrker og materiel, og derfor blev datoen for invasionen udskudt til starten af juni 1944.

D-dag er et militært udtryk, der beskriver den dag, hvor en operation skal begynde - uden at man nødvendigvis kender den præcise dato eller fordi selve datoen ønskes hemmeligholdt. Så D'et i D-dag betyder blot "dag".

I planlægningen er det således muligt at operere med D-1 eller D+2, der beskriver begivenheder eller operationer, der skal iværksættes hhv. én dag før selve operationens start og 2 dage efter.

Landgangen på D-dag fandt sted på Normandiets kyster i Nordfrankrig. Området ved Pas-de-Calais ville - set med logiske militære briller - være et mere oplagt sted, fordi afstanden til England her er kortest og dermed reducerer kompleksiteten i opgaven med at få overført tropper og materiel.

Normandiet derimod ligger længst fra Sydengland - og netop derfor blev stedet valgt. Man håbede, at man dermed kunne overrumple tyskerne.

En storstillet operation - Operation Bodyguard - blev herefter iværksat med det formål at fodre tyskerne med tilpas falske efterretninger, der skulle tegne et billede af allierede invasionsplaner helt andre steder end Normandiet og primært ved Pas-de-Calais. Og planen lykkedes fuldt ud. Selv flere dage efter D-dag var ledende tyske generaler overbevist om, at invasionen i Normandiet var en afledning, og at hovedangrebet ville komme ved Pas-de-Calais.

 

 

Pas-de-Calais var militært set det oplagte landsætningsområde og netop derfor valgte de allierede et andet sted - Normandiet - samtidig med, at de fodrede tyskerne med falske informationer om en forestående landgang ved Pas-de-Calais (og andre steder for at øge forvirringen yderligere)

På selve D-dag deltog på allieret side 156.000 soldater - heraf 24.000 faldskærmssoldater

De fordelte sig i store tal således:

Hertil forskellige polske og franske enheder tilknyttet forskellige engelske enheder

Overfor dem stod ca. 50.00 tyskere.

 

Det anslås, at der var omkring 50.000 tyske soldater udstationeret i Normandiet nær de 5 landgangsområder og i alt 150.000 soldater i Normandiet som helhed. Nogle af disse kom fra den tyske flåde og bemandede nogle af de større kystbatterier.

 

Et skib i denne sammenhæng kan være svær at kategorisere. Alt lige fra store slagskibe over minestrygere til bugserbåde deltog på allieret side i invasionen. Tallene for antallet af skibe skal derfor pålægges en vis usikkerhed. Men her er hvad jeg har kunnet sammenstykke fra nettet: Samlet mere end 6.300 skibe Heraf:

På D-dag var mere end 11.500 allierede fly til rådighed for at støtte landingerne. De fløj mere end 14.000 operationer og 127 gik tabt.

 

 

 

 

De luftbårne landinger på begge flanker af strandene involverede 2.395 fly og 867 svævefly fra RAF og USAAF.

På D-dag blev mere end 20.000 allierede køretøjer og ca. 1.200 kampvogne landsat på Normandiets kyster. Fem dage efter landgangen (D+5), var mere end 325.000 soldater, 54.000 køretøjer og 104.000 tons forsyninger blevet landsat. Og ved udgangen af juni 1944 var mere end 850.000 soldater og 150.00 køretøjer bragt i land. For lige som at sætte de allieredes (primært USA) krigskapacitet i perspektiv kan det anslås, at ved krigens afslutning var mere end 2,5 millioner soldater 500.000 køretøjer og 4 millioner tons forsyninger sendt ind på det europæiske fastland.

Det anslås, at de allieredes tab på D-dag var omkring 10.000 dræbte, sårede og savnede - heraf 4.400 dræbte.

De tilsvarende tyske tab anslås til omkring: 4.000 - 9.000 dræbte, sårede og savnede.

 

Der er en del usikkerhed omkring de tyske tab. Men de fleste opgørelser ligger på et sted mellem 4.000 og 9.000 døde, sårede og savnede.

De amerikanske tab var relativt store på Omaha, fordi det tyske forsvar var noget stærkere end antaget og fordi planerne efter mødet med fjenden faldt fra hinanden. Hertil kom tabet af de fleste DD kampvogne inden de nået land.

Det kostede amerikanerne mere end 2.400 dræbte, sårede og savnede.