Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Op
Billedgalleri

Brecourt Manor
Azeville
St. Marcouf
Billedgalleri

Kystbatteriet St. Marcouf (Crisbecq)

Observationsbunkeren ved St.-Marcouf Batteriet (06.2004)
Til venstre: bunker fotograferet 07.2000. Til højre: samme bunker fotograferet 06.2004.

Batteriet, der er beliggende ca. 11 km nordvest for Utah Beach, bestod af tre 210 mm kanoner, én 155 mm kanon, seks 75 mm antiluftskytskanoner samt nærforsvarspositioner og minefelter. Batteriet havde sin egen observations- og ildlederbunker, ligesom det også husede en observationsbunker for Azeville batteriet nærved. Batterichef løjtnant Walther Ohmsen havde kommandoen over den næsten 400 mand store besætning.

På D-dag var batteriet ikke helt færdiggjort. To af dets kanoner var monteret i lukkede bunkers, de øvrige kanoner var monteret på åbne cementplatforme, mens byggeriet af yderligere to lukkede bunkers var i gang. Kun de tre 210 mm var aktive på D-dag.

Batteriets 210 mm kanoner havde en rækkevidde på 20 km og kunne således nå Utah Beach. Derfor havde de allierede op til D-dag gennemført adskillige bombardementer af batteriet, dog uden at gøre nævneværdig skade. På D-dag begyndte batteriet sin beskydning af Utah Beach og de amerikanske flådefartøjer. Amerikanske krigsskibe svarede igen og ødelagde to af de tre operative kanoner. Trods fortsatte bombardementer i dagevis lykkedes det alligevel tyskerne at sænke en amerikansk destroyer den 7. juni og ødelægge flere andre skibe.

Batteriets fortsatte aktivitet udgjorde et voksende problem for amerikanerne de følgende dage. Trods gentagne bombardementer fra amerikanske krigsskibe og flere angreb af enheder fra 22. regiment, 4. infanteridivision holdt batteriet stand. Da Ohmsen var mest trængt i sin stilling anmodede han batteriet ved Azeville om at beskyde Marcouf batteriet. Amerikanerne måtte endnu gang og med store tab trække sig tilbage. Natten til den 12. juni beordrede Ohmsens chef ham til at forlade batteriet. Sammen med 78 mand lykkedes det Ohmsen at flygte fra batteriet og nå egne linier. For sin indsats blev Ohmsen tildelt Jernkorset.

St. Marcouf batteriet i dag

Frem til 2004 lå store dele af batteriet på privat grund og var kun delvist synlige. Kun en enkelt bunker samt observationsbunkeren var offentligt tilgængelige. I dag er den del af batteriet, der ligger på privat grund, gravet ud og omdannet til museum. Området og den offentlige del af batteriet er afgjort et besøg værd, men ønsker man at få et indtryk af et tysk indefra batteri, anbefaler jeg dog i stedet at bruge pengene til entre på Azeville batteriet.

De store bunkers ser sønderskudte ud, ja nærmest som om de er kollapset, men de er faktisk ikke ødelagt ved direkte træffere, men er forsøgt ødelagt af amerikanske ingeniørsoldater efter erobringen. De ønskede at undersøge eventuelle svagheder i konstruktionen.

Kilde:

bulletWebside fra www.atlantikwall.org.uk
bullet Webside fra www.atlantikwall.fr
bulletMajor & Mrs Holt's Battlefiels Guide, Normandy Landing Beaches
bulletEget besøg

Til sidetop

Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Webmaster