I takt med at man dykker ned i detaljerne omkring de allieredes landgang i Normandiet, kan der opstå et behov for at forstå, hvordan de kæmpende parter organiserede sig på slagmarken. Man forsøger at skelne mellem hvilke enheder, der opererede her og hvilke enheder, der opererede der. Måske vil man også gerne vide lidt mere om enhedernes indbyrdes kommandoforhold.

Den militære organisation og kommandostrukturer er hos alle de kæmpende parter hierarkisk opbygget, men nogle organisationsformer og -navne anvendes forskelligt, hvorfor misforståelser kan opstå. Endvidere findes der organisationsformer i nogle hære, der ingen taktisk relevans har, men alene tjener et uddannelses- og vedligeholdelsesformål.

For landstyrker ser det typiske - og her meget forenklet - militære relative størrelses- og kommandoforhold således ud:

Armégruppe

 Armé (flere Arméer danner en Armégruppe)

  Korps (flere Korps danner en Armé)

   Division (flere Divisioner danner et Korps)

    (Infanteri) Brigade (GB) / (Infanteri) Regiment (US)
    3 pr. Division plus artilleri og andre støtteenheder

     Infanteri Bataljon
     Panser Regiment (GB) / Panser Bataljon (US)
     Artilleri Regiment (GB) / Artilleri Bataljon (US)
     3 pr. Brigade/Regiment plus støtteenheder

      Infanteri Kompagni
      Eskadron (GB) / Panser Kompagni (US)
      Artilleri Batteri
      3 pr. Regiment/Bataljon plus støtteenheder

       Deling
       3 pr. Kompagni plus støtteenheder

        Sektion

         Gruppe
         3 pr. Deling

Bemærk, at enheden regiment har en anden betydning i de amerikanske styrker end i de britiske/canadiske styrker. I de amerikanske infanterienheder er regimentet en taktisk enheder, hvor de tilknyttede bataljoner altid kæmper sammen. Infanteriregimentets 12 kompagnier navngives således A-M, hvor kompagnierne A-D udgør 1. bataljon, kompagnierne E-H udgør 2. bataljon og kompagnierne I-M udgør 3. bataljon (J anvendes ikke).

I de britiske styrker anvendte man derimod i taktisk sammen enheden brigade. En infanteribrigade består af 3 bataljoner, der normalt kommer fra/er opstillet ved hver deres regiment. Et regiment i de britiske styrker er nemlig en administrativ enhed, der opstiller og uddanner en eller flere bataljoner, som efterfølgende kan indgå i opstillingen af en brigade.

Et britisk regiment er en rekrutterings-, uddannelses- og vedligeholdelsesenhed, der er forankret i det lokale samfund. Regimentet står for at opstille en eller flere bataljoner, der eksempelvis navngives således: 5. bataljon, East Yorkshire, 6. bataljon, Green Howards eller 7. bataljon, Green Howards. Tidligere opstillede en række regimenter i fredstid en bataljon, der gjorde tjeneste i de oversøiske besiddelser, og en bataljon hjemme, der fungerede som udannelsesenhed.

Derudover består regimentet yderligere af en kadre af officerer og befalingsmænd, som fx under krigsforhold kunne medvirke til, at regimentet forholdsvis hurtigt påbegynde opstillingen af yderligere bataljoner. Regimentets bataljoner kæmper normalt ikke sammen, men indgår i taktisk sammenhæng i brigader sammen med bataljoner fra andre regimenter. 231. brigade, 50. division, bestod således af 2. bataljon, Devonshire, 1, bataljon, Hampshire, 1. bataljon, Dorsetshire. 69. brigade, 50. division, er dog et eksempel på en brigade, hvor to af de tre bataljoner kom fra samme regiment, nemlig 6. og 7. bataljon, Green Howards.

De britiske kampvognsregimenter var altid én-bataljons enheder, hvorfor man ved navngivning og reference til enheden altid refererer til regimentets navn, fx A eskadronen, Westminster Dragoons. Det hænder dog, at man også for infanteriet ser det samme, når tvivl ikke kan opstår: fx A kompagniet, Dorsetshire, selvom det korrekte ville være at henvise til A kompagniet, 1. bataljon, Dorsetshire.

Da den faktiske kommandostruktur og organisering af ovenstående enheder således afviger en del fra hinanden i hhv. de amerikanske og de britiske landstyrker, har jeg valgt at behandle dem hver for sig.