I den overordnede plan for D-dag indgik, at der fra søen skulle ske landsætning af styrker af divisionsstørrelse fem forskellige steder på Normandiets kyst. Men hvordan landsætter man en division på 12.000 mand? Det er jo klart, at ikke alle 12.000 mand kan landsættes samtidig. Nogen må jo være de første og nogen de sidste, der går i land.

På Gold Beach var det 50. br. infanteridivision, der var udpeget til opgaven. Den første opgave bestod i at fastlægge, hvor mange steder på Gold, man ville gennemføre en landgang. Herefter bestod opgaven i at delegere selve landsætningsopgaverne fra højere niveau (division) til lavere niveau (kompagni), hvilket til stadighed reducerer selve angrebsstyrken. På hvert niveau udpeger den enkelte chef sine angrebsenheder og sine reserveenheder.

Normandiets kyst var inddelt i de fem velkendte sektorer: Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword. Hver af disse sektorer blev yderligere opdelt i en række delsektorer. Navne på disse delsektorer i Gold-sektoren var HOW, ITEM, JIG og KING. Planlæggerne valgte kun at sende tropper i land i delsektorerne JIG og KING. Disse to delsektorer blev endeligt inddelt i hver to landsætningsområder med navnene Jig Green, Jig Red, King Green og King Red. Opdelingen af Gold-sektoren så herefter således ud:

På Gold valgte man at landsætte en brigade på både JIG og KING. På JIG udpegedes 231. brigade, mens 69. brigade blev udpeget til at gå i land på KING.

Inden vi går videre, skal vi huske, at en engelsk division normalt bestod af 3 brigader. Den 50. br. infanteridivision havde endvidere en fjerde brigade under kommando i forbindelse med selve landgangen.

De to sidste brigader, 50. brigade og 151. brigade, udgjorde herefter reserve- eller opfølgningsenhederne. De to brigader, der skal først i land i hver af delsektorerne JIG og KING, udpeger herefter hver i sær en egentlig angrebsbataljon til hver af landsætningsområderne Green og Red. Brigadens 3. bataljon udgør brigadens opfølgningsenhed/reserve.

Hver angrebsbataljon med sine 4 kompagnier formerer sig nu i 1. og 2. angrebsbølge på hver 2 kompagnier, der hver i sær blev landsat med 4 landsætningsfartøjer af typen LCA. Delegeringen af landsætningsopgaven er nu nået til det punkt, hvor vi kan se de enkelte landsætningsfartøjer for os, idet 1. bølge af landsætningen således bestod af 2 kompagnier fordelt på 8 LCA.

Specielt briterne og canadierne lagde stor vægt på anvendelsen af Den specialiserede kampvognsstyrke - The Funnies - som støtte til angrebsbataljonerne. Enheder herfra blev skulle landsættes før, sammen med eller umiddelbart efter de første angrebsbølger med infanteri.

I skematisk form så landgangsoperationen for Gold således ud, idet det skal bemærkes at rækkefølgen kun er vejledende.