En tur i Gold området kan fx tage sig således ud:

Bayeux er en spændende by med en lang række seværdigheder. Byens imponerende katedral er absolut et besøg værd, og der befinder sig sågar en mindeplade for byens befriere: 56. brigade. Der er naturligvis også det verdensberømte Bayeuxtapet, der fortæller historien om William Erobreren, som fra Normandiet i 1066 sejlede over kanalen og angreb og besejrede kong Harold ved Hasting. Et besøg her er et absolut "must" - husk at leje en lille båndoptager til rundgangen; den fås med dansk tale! En mindeplade foran indgangen til museet beretter, at Dronning Margrethe og Prins Henrik besøgte stedet i 1987.

Ellers kan man besøge The Battle of Normandy 1944 Museum, beliggende på ringvejen. Museet beskæftiger sig med kampen om Normandiet fra D-dag til det endelige tyske nederlag ved Falaise den 17. august. Nær museet finder man den største af de britiske gravpladser for faldne under slaget om Normandiet, The Bayeux War Cemetery. 4.142 soldater er begravet her.

Efter et besøg på kirkegården og/eller museet kan du følge den gamle ringvej rundt om Bayeux i østlig indtil du når rundkørslen Rond-Point Eisenhower, hvor man dreje af til rute D613. Her finder du General Eisenhower Memorial Statue. Og mens du kører kan du passende lade tankerne gå til ingeniørsoldaterne fra 72 Field Company Royal Engineers, som den 18. juni 1944 påbegyndte arbejdet på det, der senere skulle blive ringvejen omkring Bayeux; et projekt, der skulle lette den militære trafik omkring byen.

Kører man fra Bayeux mod syd af D6 mod byen Tilly-sur-Seulles, møder man på vejen den mindste af de britiske gravpladser i Chouain, The Jerusalem War Cemetery. Her er kun 47 soldater begravet. Der i blandt en feltpræst og en tjekke.

Den lille by Tilly-sur-Seulles blev i dagene efter landgangen nærmest jævnet med jorden i forbindelse med bitre kampe om byen. Mere end 20 gange skiftede byen hænder, før englænderne endelig den 18. juni tog kontrollen over byen. Et lille museum i byen beretter om den historie.

Kører man fra Bayeux ad D6 mod nord kommer man til Port-en-Bessin, som britiske commandosoldater fra No 47 RM Commando indtog den 8. juni efter hårde kampe. I byen ved havnen er opstillet et mindesmærke.

På bakkedraget lige vest for byen er desuden indrettet en lille mindepark til ære for mændende i No 47 RM Commando - følg vejen Rue de Phare for at komme dertil.

Port-en-Bessin spillede i ugerne efter invasionen en vital rolle i de allieredes planer for forsyning af materiel og brændstof til tropperne. De allierede havde forberedt et gigantisk  olierørledningsprojekt i stil med de kunstige havne. Kodeordet for projektet var PLUTO: PipeLine Under The Ocean. Fra England blev en olierørledning lagt på havbunden til havnen i Cherbourg; en installation der skulle forsyne de allierede hære med brændstof.

Indtil det store PLUTO projekt var operationsklart blev der i Port-en-Bessin anlagt et system af store "oliehaner" ud for havnen - "Lille" PLUTO kunne man kalde det. Her kunne tankskibe lægge til og losse deres olie over i et system af olierør, der (langs den nuværende D6) løb ca. 10km til Mont Cauvin lidt øst for byen Etreham. Her havde amerikanerne anlagt et stort tankanlæg, der forblev i drift frem til oktober 1944.

Et mindesmærke i havnen markerer disse begivenheder.

Byens havn var desuden rammen om en del af optagelserne til filmen "Den længste dag". Her optag man de scener, der omhandlede kampen om det berømte casino i havnebyen Quistreham. I filmen er scenen ca. 15 minutter lang, og den blev optaget i et hug - af samme årsag måtte den tages om mange gange, før instruktørerne var tilfredse (følg dette link https://www.strijdbewijs.nl/film/longeng1.htm og se meget mere om optagelserne).

På vejen mellem Port-en-Bessin og Bayeux (D6) støder man på The Museum of Submerged Wrecks. På museet findes bjærgede kampvogne og andet materiel hævet fra kanalens bund.

Fortsætter man ad D514 mod Arromanches passerer man på vejen kystbatteriet Longues-sur-Mer, som afgjort er et besøg værd. Drej af ad D104 mod Le Chaos, hvor batteriet ligger helt ud mod kysten. Fra batteriets observationsbunker kan man se helt til Arromanches og resterne af den kunstige havn der.

Der er guidede ture i området. Dette sted er et af de steder i Normandiet, hvor man kan næste intakte bunkers med deres oprindelige skyts monteret.

Læg mærke til de voldsomme skader på den bunker, der fik direkte fuldtræffer igennem frontåbningen.

Fortsætter man videre ad D514 kommer man til Arromanches, hvor The Landing Museum er beliggende. Museet fortæller om både forberedelserne, selve landgangen og naturligvis om de to kunstige havne, hvoraf den ene, Port Winston, blev anlagt ud for Arromanches. På museet fremhæves de ca. 800 danske søfolk, der deltog på D-dag, med deres egen montre. Der er guidede ture på museet.

Resterne af havnen kan stadig ses lige udenfor museet. Ved lavvande kan du komme helt tæt på resterne af de pontoner, der bar den flydende vej fra molerne og ind til land. Ønsker du at komme helt tæt på de store Phoenix betonkasser, der omgav selve havnen, skal du besøge byen Asnelles ved lavvande.

På højdedraget øst for byen lå en tysk radarstation. Stedet er i dag et udmærket udsigtspunkt med dioramaer over Port Winston. Det er også her man finder Arromanche 360, der viser ne ca. 20 minutter lang film om tilblivelsen af de kunstige havneanlæg.

Her findes ligeledes et mindesmærke for soldaterne i Royal Engineers, der medvirkede til konstruktionen af havnen.

På kysten ved Le Hamel nær Asnelles gjorde enheder fra 231. brigade, 50. britiske division landgang. Nær Le Hamel på Jig Green gik 1. bataljon, Royal Hampshires i land og øst for Le Hamel på Jig Red gik 1. bataljon, Dorset Regiment i land støttet af DD kampvogne fra Nottinghamshire (Sherwood Rangers) Yeomanry, Flail kampvogne fra B Squadron, Westminster Dragoons og AVRE køretøjer fra 82. Squadron, 6. Assault Regiment Royal Engineers.

Flere af de deltagende enheder hyldes med mindesmærker i T-krydset Rue Devonshire Régiment og Avenue de la Libération (D514) på Place Alexander Stanier - opkaldt efter Brigadier Alexander Stanier, chef for 213. Infanteribrigade, der som nævnt førte an i angrebet her ved Asnelles.

Et af mindesmærkerne omfatter 2nd battalion The South Wales Borderers, 56. infanteribrigade, der på D-dag var under kommando af 50. britiske division. Bataljonen blev landsat sent på formiddagen og rykkede forbi de først landsatte enheder, der fortsat kæmpede nær stranden, og ind i landet. The South Wales Borderers var blandt de enheder på D-dag, der erobrede mest territorie.

Ved stranden i Asnelles findes ligeledes en række mindesmærker, bla. er der opsat et ved en bunker fra WN37, der voldte angriberne en del problemer. Bunkeren blev nedkæmpet på 300 meters afstand af en selvkørende kanon fra 147. artilleriregiment (The Essex Yeomanry).

Det er også i Asnelles, at der er de bedste muligheder for på nært hold at se - og røre - de kæmpestore Phoenix betonkasser, der lå - og ligger - som en halvcirkel udenom Mulberry A ved Arromanches. Ved lavvande kan man gå helt ud til de nærmeste Phoenix betonkasser og se nærmere på dem.

De er naturligvis præget af større eller mindre erosion efter mere end 70 år i saltvand samt vind og vejr uden vedligeholdelse. Men det er en fantastisk oplevelse at se dem. Og deres blotte tilstedeværelse vidner fortsat om den imponerende ingeniørbedrift det var at designe og bygge The Mulberrys.

På kysten nær La Riviére nær Ver-sur-Mer gjorde enheder fra 69. brigade, 50. britiske division landgang. Vest for La Rivére på King Green gik 6. bataljon, Green Howards, i land og på King Red gik 5. bataljon, East Yorkshire Regiment, i land. Angrebsbataljonerne blev støttet af DD kampvogne fra 4th/7th Royal Dragoon Guards, Flail kampvogne fra C Squadron, Westminster Dragoons og AVRE enheder fra 81. Squadron, 6. Assault Regiment Royal Engineers.

Kommer man fra Asnelles ad D514 vil lige før man når Ver-sur-Mer bemærker en mindre vej - Herbage des Prés - føre ned til stranden, hvor The Green Howards gik i land - vejen kaldes også for Voie de la 50'eme Division d'infaterie. For enden af vejen findes et lille hus (stoppested), der stammer tilbage fra en jernbane, der tidligere løb forbi. Efter sigende skulle Company Sergeant-Major Stan Hollis fra sin landgangsbåd på vej ind mod kysten have set bygningen som en tysk bunker og tømt sin maskinpistol mod huset. Med denne historie følger også, at det den dag i dag skulle være muligt at se skudhuller i huset. Selv kunne jeg ikke finde dem. "Stan Hollis Hut" er købt og vedligeholdes af Green Howard regimentets efterfølger.

Hvis man herfra følger vejen Voie du Débarquement mod Ver Sur Mer kommer man til et fem-kryds, hvor en selvkørende 25 pounder Sexton haubitzer fra Royal Artillery er udstillet. Desuden kan man også se en sjældenhed samme sted. Nemlig en "slæde" af stål med vandtætte beholdere til ekstra ammunition, som haubitzere kunne trække efter sig.

Fra fem-krydset kan man derefter gå ned mod stranden til Boulevard de la Plage. Der møder man en Poste de Secours bygget ovenpå rester af en betonstilling fra WN33. Gå herefter til til venstre - lidt længere fremme ses, hvad der er tilbage af bunkeren med 88mm kanonen som kaptajn Roger Bell satte ud spillet. Bemærk konstruktionen af disse bunkers med storkalibret skyts: Stærk armering mod søsiden og med et skudfelt langs stranden.

Herefter går turen videre ind mod Ver-sur-Mere let inde i landet og også her findes mindesmærker for de deltagende enheder samt et museum, America Gold Beach museum, der beretter dels om invasionen, men også om The American Air-mail pioneers.

Her findes også resterne af Mount Fleury batteriet, som blev nedkæmpet af enheder fra 6. bataljon, Green Howards. Company Sergeant-Major Stan Hollis fra D kompagniet udmærket sig her første gang ved alene at nedkæmpe to bunkers. Batteriet ligger på privat grund. Læs mere om Hollis under linket i menuen korte spots.

Fra Ver-sur-Mer kan man køre videre mod Crépon, hvor der findes et mindesmærke for The Green Howards. Det var også her i byen at Company Sergeant Stan Hollis for anden gang på D-dag udmærkede sig og vandt sit Victory Cross, da han stod i spidsen for en aktion, der reddede to mand, der var fanget i tysk krydsild.

På turen fra Crepon mod Bayeux kan du passende køre forbi Ryes War Cemetery.

Fra Crepon skal du følge rute D112 mod Bayeux og dreje til venstre ad rute D87.

På denne militære kirkegård, der blev påbegyndt kun få dage efter D-dag, er begravet 652 Commonwealth soldater og 335 tyske soldater.