Søløjtnant Dean Rockwell
Løjtnant Dean Rockwell var på D-dag leder af Gruppe 35, LCT-6 12. LCT Flotille. Styrken bestod af 8 LCT fartøjer, der medbragte i alt 32 amfibiske DD Sherman kampvogne fra C og B kompagniet, 743. kampvognsbataljon. DD kampvognene skulle søsættes på havet og derefter ved egen kraft sejle ind på stranden, hvor de skulle udgøre spydspids og skjold for de efterfølgende bølger af infanteri.
DD kampvogne på Omaha var inddelt i 2 angrebsgrupper: “Assault Group O-1” med 8 LCT og 32 DD kampvogne fra 741. kampvognsbataljon og “Assault Group O-2” ligeledes med 8 LCT og 32 DD kampvogne fra 743. kampvognsbataljon – Dean Rockwell’s gruppe.
Hver angrebsgruppe var i forbindelse med landsætningen under ledelse af en søofficer og en hærofficer. Angrebsgrupperne var yderligere inddelt i 2 adskilte formationer bestående af 4 LCT, hver lastet med 4 DD kampvogne.
Kampformationen for DD kampvognene på Omaha
Klokken H-5 så formationen således ud:
| Fox Green |
Easy Red |
Easy Green |
Dog Red |
Dog White |
Dog Green |
| 4 LCT med 16 DD kampvogne fra C kompagniet, 741. kampvognsbataljon |
4 LCT med16 DD kampvogne fra B kompagniet, 741. kampvognsbataljon |
|
|
4 LCT med 16 DD kampvogne fra C kompagniet, 743. kampvognsbataljon |
4 LCT med 16 DD kampvogne fra B kompagniet, 743. kampvognsbataljon |
| Del af “Assault Group O-1” |
Del af “Assault Group O-2” |
|
Ansvarlige for landsætningen:
løjtnant Barry, flåden
kaptajn Thornton, hæren
|
Ansvarlige for landsætningen:
løjtnant D. Rockwell, flåden
kaptajn Elder, hæren
|
Note: begge bataljoners A kompagnier bestod af almindelige Sherman kampvogne, der blev landsat direkte på stranden i en senere angrebsbølge.
Øvelser havde klart vist, at de amfibiske DD kampvogne havde svært ved at sejle – for ikke at sige at holde sig flydende – i kraftig sø. Derfor var man forberedt på, at LCT fartøjerne om nødvendigt skulle sejle helt ind til stranden og sætte kampvognene af direkte i strandkanten.
Afgørelsen om at søsætte DD kampvognene i søen eller sejle dem ind til stranden skulle afgøres af de to ansvarlige officerer i hver gruppe: en officer fra flåden og en officer fra hæren. Men hvad nu hvis de var uenige? Trods modstand fra Rockwell, der var ansvarlig for uddannelsen i landsætning af de amfibiske kampvogne, blev det sådan, at officeren fra hæren fik det sidste ord at skulle have sagt.
Rockwell havde kommandoen over hele flotillens 16 LCT fartøjer under overfarten. Herefter skulle flotillen dele sig i de to grupper. Flotillen var undervejs i mere end 20 timer, og jo nærmere de kom Normandiets kyster jo kraftigere syntes søen at blive. Ombord på de lidet komfortable LCT fartøjer blev folkene søsyge, samtidig med at kampvognsbesætningerne konstant grublede over, hvorvidt deres amfibiske kampvogne skulle sejle ind ved egen kraft eller blive sejlet ind af LCT fartøjet.
Kl. 03.45 kunne Rockwell konstatere, at alle 16 LCT fartøjer var kommet helskindet over kanalen, og flotillen delte sig som planlagt i 2 grupper med 8 LCT fartøjer i hver. Rockwells gruppe fortsatte med den vestlige del af Omaha, mens den anden gruppe fortsatte mod den østlige del af Omaha.
Kl. 05.15 og ca. 5 km fra kysten lå Rockwells 8 fartøjer på parallelkurs og sejlede langs kysten, mens de afventede den endelige indsejling.
Men Rockwell var nu for alvor bekymret for, hvordan det skulle gå med de amfibiske kampvogne. Efter hans vurdering var søen al for kraftig til at de kunne sejle. Kl. 05.05 brød han derfor radiotavsheden, kontaktede kaptajn Elder fra hæren og gjorde ham bekendt med sin bekymring. Til Rockwells store lettelse var Elder helt enig: de amfibiske kampvogne kunne ikke klare det her. Kl. 05.40 ændrede gruppen derfor kurs direkte mod Omaha Beach.
Indsejlingen var svær, og han blev konstant forstyrret af larmen fra de indledende bombardementer og larmen fra kampvognene på dækket, der varmede deres motorer op. Rockwell vidste, at han måtte få landsat sine kampvogne meget tæt på kl. H-5. Kom han for tidligt ind, risikerede han at blive ramt af det raketangreb, der ville sat ind lige før landgangen. Kom han derimod for sent ind, ville infanteriet allerede være landsat – uden støtte fra hans kampvogne.
Kl. 06.29 ramte første LCT – Rockwells egen – stranden det korrekte sted og de øvrige 7 kom ind få minutter efter. Rampen blev sænket og kampvognene kørte fra borde. For søfolkene ombord på LCT fartøjerne gjaldt det nu om at komme væk fra stranden igen.
Nogle af LCT fartøjerne var blevet ramt og flere af kampvognene blev også ramt, men opgaven var løst.
I den anden ende af Omaha udspillede sig derimod et skrækscenario, som Rockwell og hans folk delvist blev vidende til: Kaptajn Thorton fra hæren havde besluttet, at amfibiekampvognene skulle søsættes som planlagt 5 km fra land. Af 32 kampvogne nåede kun 2 ind til stranden ved egen kraft. 3 andre blev sejlet ind af deres LCT efter beslutning fra skipperen på fartøjet. De øvrige 27 kampvogne gik til bunds én efter en i den høje sø. Nogle af dem nåede knap nok ud over rampen, før de gik til bunds.
For sin indsats modtog Rockwell et Navy Cross.
Kilder:
David Howarth, D-Dag
Jakob Sørensen, Operation Overlord
http://www.sproe.com/t/tank-dd.html
Dean Rockwell – fra Wikipedia
Se også Dean Rockwells “After Action Report” fra 14. juli 1944
