En meget vigtig operation for de engelske faldskærmssoldater på D-dag var ødelæggelsen af kystbatteriet ved Merville. Batteriet, der bestod af 4 tunge 150 mm. kanoner placeret i hver deres bunker, kontrollerede kysten ved Sword Beach og måtte ødelægges, inden invasionsstyrkerne begyndte landgangen.

Opgaven var udlagt til 9. bataljon fra 3. luftbårne brigade under ledelse af Oberstløjtnant Otway, der bestemt ikke brød sig om opgaven. Batteriet lå stærkt forsvaret bag skyttegrave, maskingeværstillinger, pigtrådsspærringer og flere minefelter. Men Otway var sikker på, at det kunne lykkes og derfor lod han opføre en kopi af batteriet i england, hvor hans folk kunne øve angrebet.

Angrebsplanen så således ud: efter nedkastning skulle bataljonen samle sig og trænge frem mod batteriet. Nogle grupper skulle herefter rydde minefelter og ødelægge pigtrådsspærringer, mens angrebsgrupperne forberedte sig på at storme batteriet. Samtidig med angrebet udefra skulle tropper i tre svævefly lande midt i batteriet og angribe det indefra. Planen var øvet igen og igen, så Otway var ikke i tvivl om, at den kunne gennemføres.

Men fra start af gik alt galt. Nedkastning blev kaotisk og flere hundrede soldater og det meste af det tunge udstyr blev spredt for alle vinde. Men som natten skred frem, lykkedes det alligevel Otway at samle 150 mand ud af en styrke på 750! Men det meste at det tunge udstyr var væk.

Otways ordre lød på, at han kun måtte angribe, hvis han var sikker på at kunne gennemføre opgaven. Ellers ville flåden forsøge at bombardere batteriet. Otway valgte at gøre forsøget, men havde et sidste og uløseligt problem. Svæveflyene, der skulle lande midt i batteriet, skulle kun gøre det, hvis et aftalt signalblus blev affyret - og det havde Otway ikke. Det var gået tabt under landingen. Men af de 3 svævefly kom et aldrig frem, et andet landede flere kilometer væk og det tredje og sidste fly blev ramt af antiluftskyts og styrtede ned i en plantage nær batteriet. En del af de overlevende tog del i det efterfølgende angreb.

Herefter gav Otway ordre til angreb.

Kampen blev kort, men voldsom og blodig. Trods de ringe odds lykkedes det for Otway og hans mænd at erobre batteriet kun et kvarter før flåden ville indlede sit bombardement. 178 tyskere var døde eller døende, 22 var fanger. Tabene blandt Otways folk nåede op på 50%. Otways folk ødelagde de 4 kanoner (der mod forventning "kun" var ældre franske 75 mm kanoner) og forlod herefter batteriet, fordi de flere opgaver, der skulle løses.

Dermed var kampen om batteriet dog ikke slut. Den 7. juni indtog tyske enheder igen batteriet, dog kun for at blive drevet ud af commandosoldater fra No. 3 Commando. Commandosoldaterne kunne dog ikke modstå endnu et tysk modangreb med kampvogne.

Merville Batteriet lå urørt hen indtil 1982, hvor en gruppe veteraner med assistance fra den engelske hærs ingeniørtropper begyndte udgravningen af de 4 bunkers, der tidligere havde huset batteriets kanoner. I bunker nr. 1 blev der indrettet et lille museum, The Merville Battery Museum. I de senere år, er en endnu større del af batteriet blev udgravet.